Guide til køb af dit nye komfur
Et komfur består af både ovn og kogeplade, derfor skal du tage stilling til dine behov for begge dele. Denne guide forsøger at klæde dig på til at vælge det rette komfur for dig.
Valg af kogepladetype
Komfurer kan være udstyret med forskellige typer af kogeplader. Det kan enten være induktion, glaskeramisk eller gas.
Induktionskogeplader
Induktionskogeplader kræver særlige gryder og pander med magnetisk bund. Kogepladen har en elektrisk spole, der sidder under kogefeltet. Det betyder, at det ikke er pladen der bliver varm, men derimod gryden eller panden. Står der ikke en gryde eller pande på kogepladen, bliver den altså ikke varm. Af samme årsag stopper den med at producere varme, så snart du fjerner kogegrejet. Når pladen alligevel er varm efterfølgende, skyldes det restvarme fra kogegrejet.
Det er derfor en meget energibesparende løsning. På overfladen er der ingen synlige forskel fra glaskeramiske plader. Induktionskogepladen er et meget populært valg.
Glaskeramiske kogeplader
Glaskeramiske kogeplader er kendetegnet ved en helt glat overflade, som er opdelt i kogezoner, som ligger under en hærdet glasplade. Kogepladen varmes op med el og forbruger dermed meget mere energi end en induktionskogeplade, og det kan tage længere tid at varme maden op. Dog kræver denne type kogeplade ikke særligt kogegrej, så stort set alt kogegrej kan bruges på glaskeramiske kogeplader.
Gaskogeplader
Med gasblus kan du hurtigt og præcist regulere temperaturen under madlavning, ligesom ved induktionskogeplader. Det kræver tilslutning til enten naturgas, flaskegas eller bygas, og der er visse krav til installationen. De kommer ofte i støbejern, men fås også med glasoverflade.
Valg af ovntype
Komfuret kan være udstyret med enten en traditionel ovn eller multifunktionsovn. Den traditionelle ovn har over- og undervarme og muligvis grill. Multifunktionsovnen er udstyret med mange funktioner: over- og undervarme, grill, pizzafunktion og varmluft.
Elektronisk eller mekanisk temperaturstyring
Temperaturen i ovnen kan reguleres på forskellige måder enten elektronisk eller mekanisk. Elektronisk temperaturstyring giver mulighed for at lave mad ved præcise temperaturer, hvor ved mekanisk temperaturstyring reguleres temperaturen manuelt.
Indbygget stegetermometer
Med indbygget stegetermometer, kan du indstille den temperatur, du ønsker at stegen skal have, når den er færdig.
Teleskopudtræk
Teleskopudtræk, eller udtræksskinner, gør det muligt at trække plader og riste ud af ovnen uden den tipper. Det gør det nemt at arbejde med maden.
Rensning af ovnen
I dag findes der flere ovne med selvrensende funktioner som pyrolyse eller katalyse, der automatisk sørger for rensning af ovnrummet. Katalytisk selvrens opsuger fedtstænk, som rammer på sider, top og bund af ovnen og forbrændes delvist, når ovnen når 200º, men kræver stadig rengøring. Med Pyrolyse opvarmes ovnen til 500º, hvormed fedtstænk og madrester forvandles til aske, som ved afkøling blot kan tørres af med en blød klud.
Energiforbrug
Komfurer er energimærket i en skala fra G-A. Klassificeringen sker ud fra ovnenes brug af kWh, hvor A udgør det laveste energiforbrug.