Om Ryby

Jesper Ryby - Indehaver af Ryby A/S

Jesper Ryby
Indehaver af Ryby A/S.

Ryby Hvidevarer er en af Danmarks ældste og mest moderne hvidevarebutikker. I vores 1.000 kvm store hvidevarehus på Bagsværd Torv finder du et stort udvalg af hårde hvidevarer, støvsugere og køkkenmaskiner fordelt på fem etager. Udover et stort sortiments af de bedste mærker på markedet, finder du også en stor udstilling og et Miele Center, hvor du kan lade dig inspirere.

Hvis du vil handle online, så kan du også besøge vores webshop, hvor du finder et stort udvalg af hvidevarer, støvsugere og køkkenmaskiner. Vi tilbyder gratis levering på alle ordre.

Vores medarbejdere er alle dygtige fagfolk som kan rådgive dig og sikre, at du kommer hjem med det rigtige. Vi har altid mange gode aktuelle tilbud i butikken, og du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller prisforspørgsler på et produkt.Vi glæder os til at byde dig velkommen.

En del af byen siden 1948

Butikken i Bagsværd i 1958

Butikken som den så ud i 1958

Ryby blev etableret i 1948 af min far Poul Ryby, som var uddannet elektriker.

Da Ryby startede var hårde hvidevarer noget helt nyt. Køleskabe og komfurer var en luksus, og bestemt ikke en hver mands eje, som det er tilfældet i dag.

Der er naturligvis sket meget siden den gang, både med branchen og i byen. Men Ryby Hvidevarehus har været en fast del af bybillede lige siden, og det gør os faktisk til en af Danmarks ældste hårde hvidevare butikker – og det er vi stolte af. For os er lokalt kendskab og god service stadig værdier, som vi sætter højt.

En del af Hvidt & Frit

Ryby er en del af indkøbsforeningen Hvidt & Frit, hvis formål er at sikre konkurrencedygtige priser via et fælles indkøb. Hvidt & Frit består i dag af over 25 hvidevarebutikker fordelt over hele landet.

Hvidt & Frit er en filial i indkøbsforeningen Group Nordic a.m.b.a. en forening der ejes i fællesskab af medlemmerne, og som siden etableringen i 1978 har skabt sig en stærk position inden for dansk isenkram og hvidevarer. Hos Group Nordic finder man de mest dynamiske kædesamarbejder i branchen, herunder kædesamarbejdet Kop & Kande, De Frie Isenkræmmere, Din Aktive Isenkræmmer osv.